Spring til indhold

Økonomisk

Moldova er Europas fattigste land, hvis man regner i BNP per indbygger. Der har dog været en drastisk reduktion af fattige i Moldova de seneste ti-femten år, hvilket skyldes en kraftig økonomisk vækst. Den nationale fattigdomsrate faldt fra 68% af befolkningen i 2000 til 27% i 2006. Den seneste måling, foretaget i 2014, viste at fattigdomsraten i Moldova lå på 11,4%.

Landet har oplevet positive vækstrater på gennemsnitligt 6% fra 2000 og frem til 2009, hvor landet blev ramt af den internationale økonomiske krise. Siden har økonomien rettet sig op, og Moldova havde i 2017 en vækst på 4,5% i BNP.

Befolkningen er primært beskæftiget inden for service- og landbrugssektoren med henholdsvis 53,5% og 28,8% af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden lå på omkring 4,1% i 2017.
 
Moldova har optaget betydelige lån gennem IMF og indgik i 2010 en aftale om et låneprogram på i alt 588 millioner USD, der løb over tre år, efter Moldova blev slemt ramt af finanskrisen. Regeringen forpligtede sig til gradvist at reducere budgetunderskuddet samt at forbedre de sociale ydelser for de fattigste i samfundet. En rapport fra IMF fra 2014 erklærede at Moldova opnåede størstedelen af målene, og mellem 2010 og 2013 opnåede landet en af de stærkeste økonomiske resultater i regionen. En bankskandale i 2014, hvor 750 millioner USD, der svarer til 15% af landets BNP, blev hævet i tre store moldoviske banker på en gang, betød igen et hårdt slag for Moldovas økonomi. Efter skandalen har økonomien stabiliseret sig igen, men rapporter fra IMF og EU i hhv. 2017 og 2018 har fastslået at der stadig er behov for bæredygtige finansielle og politiske reformer i Moldova for at sikre en stabil vækst og bedre leveforhold for befolkningen.
 
Moldova modtager også betydelig støtte fra EU, FN og USA. Som led i EU's associeringsaftale med Moldova, der trådte i kraft den 1. september 2014 vedtog EU Kommissionen den 13. januar 2017 en makro-finansiel hjælpepakke til Moldova på op til 100 millioner EUR., der er betinget af gennemførelsen af en række politiske reformer. Hjælpepakken blev midlertidigt suspenderet i sommeren 2018, da det vurderedes at man ikke havde opnået tilfredsstillende politiske og retslige reformer i landet. Dertil skal lægges en kontroversiel annullering af lokalvalg i Chișinău og Bălți, der igen såede tvivl omkring Moldovas politiske vilje til reform.

 EU er Moldovas største handelspartner. De nyeste tal fra det første halve år af 2018 viser, at 69,3% af Moldovas eksport var til EU, primært Rumænien, Italien og Tyskland. Eksporten til EU er steget eksplosivt efter associeringsaftalen trådte i kraft i 2014.

Den danske samhandel med Moldova er forholdsvis begrænset og eksporten til landet var i 2017 på ca. 94 millioner DKK., mens importen var på ca. 9,53 millioner DKK.

Dansk bistand til Moldova var i perioden 2012~2017 i alt på 75,95 millioner DKK. Herefter er støtten indstillet.