Spring til indhold

Politisk system og udvikling

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Politisk system og regering

System: Parlamentarisk Republik
Lovgivende magt:         Moldovas Parlament
Præsident: Igor Dodon
Premierminister: Pavel Filip
Udenrigsminister: Tudor Ulianovschi

Indenrigspolitik

Moldova løsrev sig fra Sovjetunionen og erklærede Republikken Moldova for selvstændig den 27. august 1991. Moldova er nu et parlamentarisk demokrati med en præsident som statsoverhoved. Præsidenten udpeger premierministeren, der efterfølgende sammensætter regeringen, som Parlamentet godkender.

Parlamentet
Har 101 medlemmer, som vælges hvert fjerde år. Næste parlamentsvalg er berammet til den 24. februar 2019. I juli 2017 vedtog man en ændring i valgsystemet, der indebæret at halvdelen af parlamentet vælges ved forholdstalsvalg ved listeopstilling og den anden halvdel ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. 

Ved det seneste parlamentsvalg i november 2014, fik de pro-europæiske partier, dvs. det Liberal-Demokratiske Parti (PLDM), det Demokratiske Part (PDM) og det Liberale Parti (PL), samlet flertal, mens valgets store sejrsherre blev det pro-russiske Socialistiske Parti (PSRM). Det Kommunistiske Parti (PCRM) fik halveret sit stemmetal.

Til trods for et samlet flertal kunne de tre pro-europæiske partier ikke enes om at danne en koalition. Efter mislykkede forhandlinger mellem PLDM, PDM og PL, der varede frem til februar 2015), dannedes en mindretalsregering bestående af PDLM og PDM med støtte fra det kommunistiske parti (PCRM).

Nuværende premierminister er Pavel Filip. Han har været premierminister siden 21. januar 2016, efter en periode med mange udskiftninger på posten. 

Præsidenten
Præsidenten udpeges af parlamentet og skal som minimum have opbakning fra 3/5 af parlamentet (61 ud af 101 medlemmer) for at blive valgt. Igor Dodon har været Moldovas præsident siden 2016. Dodon, der var formand for det pro-russiske PSRM, blev valgt på et program, der lovede tættere tilknytning til Rusland og en nedtoning af associeringsaftalen med EU. 

Transnistrien
Den verserende konflikt om den autonome delrepublik Transnistrien i den østlige del af Moldova udgør en væsentlig destabiliserende faktor.

Sovjetunionens sammenbrud førte til en væbnet konflikt mellem Moldova og udbryderregionen mellem 1990 og 1992 efter Transnistrien erklærede sin selvstændighed i 1990. Kampene mundede ud i en våbenhvile, som har holdt frem til i dag. Området, som er placeret mellem Dniester-floden i vest og den ukrainske grænse mod øst, fungerer de facto som en uafhængig stat med eget parlament, regering og militær, dog uden at være anerkendt af hverken Moldova eller resten af det internationale samfund. Transnistrien støttes af Rusland, som stadigvæk har tropper udstationeret, og betydelige våben- og ammunitionslagre placeret i området.

Forhandlinger om en politisk løsning på Transnistrien-konflikten foregår i såkaldte 5+2-forhandlinger i OSCE-regi (Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa). Moldova og Transnistrien deltager som konfliktens parter, mens OSCE, Rusland og Ukraine fungerer som mæglere (de fem). Herudover deltager EU og USA i forhandlingerne som observatører (de to). Forhandlingerne sigter på at skabe større tillid mellem parterne og normalisere hverdagen for befolkningen i og omkring Transnistrien. Der er tale om otte konkrete tiltag, herunder aftaler om fri bevægelighed, legalisering af transnistriske uddannelsesbeviser og fælles bilregistrering.

Fremdriften i forhandlingerne har været svingende, blandt andet også som konsekvens af krisen i Ukraine. Seneste møde i 5+2-forhandlingsgruppen fandt sted i maj 2018.

Gagausien
Gagausien er en autonom delrepublik i Moldova, hvis autonomi blev garanteret af forfatningen i 1994. Flertallet af befolkningen udgøres af gagausere, et ortodoks-kristent folk af tyrkisk oprindelse, der taler gagausisk samt russisk. Det gagausiske selvstyre ledes af guvernøren (Bashkan), der siden marts 2015 er Irina Vlah, der vandt valget med et stort flertal. Irina Vlah var tidligere medlem af Moldovas parlament for det Kommunistiske Parti og siden som løsgænger.

En kontroversiel og ikke-anerkendt vejledende folkeafstemning i februar 2014 viste, at et flertal af befolkningen i Gagausien ønsker et tættere samarbejde med Rusland.

Udenrigspolitik

Moldova er et lille land med en særlig geografisk position som østligt naboområde til EU og nære historiske bånd til Rumænien, men samtidig også med tætte kulturelle og økonomiske bånd til Rusland.

Forholdet til EU 
I 2009 blev Moldova, sammen med Hviderusland, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien og Ukraine, en del af EU’s Østpartnerskab, hvis formål er at styrke de seks landes politiske og økonomiske relationer med EU og lægge grunden til mere dybdegående aftaler.

Den 1. september 2014 trådte EU's Associeringsaftale (AA) og frihandelsaftale (DCFTA) med Moldova i kraft. DCFTA indebærer frihandel for alle varer og tjenester, og aftalerne betragtes som et stort skridt på vejen mod europæisk integration, bl.a. fordi de indebærer en gradvis tilnærmelse til EU’s regler og standarder. Aftalen er blevet ratificeret af samtlige underskrivere.

Moldova opnåede i april 2014 opnået visumfrihed, så moldovere kan rejse frit uden visum i EU i en periode af op til 3 måneder.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind