Spring til indhold

Rumænsk Økonomi & Muligheder

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Økonomisk Udvikling

Historisk Økonomisk Udvikling
I perioden 2001-2008 havde Rumænien en årlig BNP-vækst på mellem 4% og 8%, primært drevet af eksport til EU og massive udenlandske investeringer i Rumænien. Efter EU-indtræden i 2007 fortsatte fremgangen grundet ophævelsen af eksportbarrierer.
Ved den globale økonomiske krise i 2009 blev Rumænien hårdt ramt med et fald i BNP på 6,8% i 2009 og -0,9% i 2010. Eksplosivt stigende offentligt forbrug samt dalende udenlandske investeringer skabte betydelig makroøkonomisk ubalance, og valutakursen på RON faldt 30 % over for euroen fra august 2007 til januar 2009.

Finansiel Assistance & Strukturelle Reformer
I 2009 fik Rumænien finansiel assistance fra IMF, Verdensbanken og EU. Assistancen blev i 2011 afløst af en 2-årig standby-lånefacilitetsaftale, der var betinget af omfattende strukturelle reformer af landets økonomi og stram finanspolitisk disciplin. Tiltagene ligger til grund for Rumæniens nuværende positive økonomiske udvikling. I 2013 blev en ny toårig lånefacilitetsaftale med lignende vilkår indgået.

Nuværende Økonomisk Vækst
Efter en gennemsnitlig vækst på 3,4% for perioden 2013-2015 oplevede Rumænien i 2016 en vækst på over 5%. Dette kan forklares med en række ekspansive finanspolitiske tiltag, herunder mindskelse af momsen. I 2017 forventes en vækst på 3,8%, mens væksten i 2018 ligeledes vil være over 3%. Rumænien betragtes som et af EU’s førende vækstlande og har den højeste forventede vækst i EU primært drevet af øget nationalt forbrug og købekraft.

Det Rumænske Marked

Det rumænske marked er attraktivt for udenlandsinvesteringer grundet:

  • Billig arbejdskraft
  • EU-harmoniseret lovgivning
  • Flad skat på 16%
  • Adgang til betydelige EU-strukturfondsmidler
  • Et stort hjemmemarked (Knap 20 mio. indbyggere)
  • Forventet ”catch up growth” i forhold til EU i de kommende år.

Landet har dog fortsat udfordringer med:

  • Korruption
  • Rigidt og uigennemsigtigt retssystem
  • Manglende infrastruktur (eksempelvis kun 645 km motorvej)
  • Manglede gennemsigtighed ved offentlige udbudsordninger
  • Mangel på veluddannet arbejdskraft
  • Politisk ustabilitet.

Rumænien har et betydeligt udviklingspotentiale indenfor vedvarende energi og energieffektivisering, miljø, fødevarer, landbrug samt IT&C. Desuden har det rumænske forbrugsmarked oplevet markant vækst de seneste år.
Læs desuden mere om Rumænien som marked, eksportmuligheder og lignende på Danish Romanian Business Association's hjemmeside:

www.drba.ro

Fokussektorer

Energi og miljø:
- Rumænien har fået øjnene op for miljø og energi.
- Ny rumænsk lovgivning, der dækker både kort og lang sigt, samt øget fokus på bæredygtighed, giver gode muligheder for danske virksomheder.
- Bioenergiprojekter kan udvikles med massiv støtte fra EU’s strukturfondsmidler (jfr. 2014-2020 EU- partnerskabsaftalen).

IT, Telekommunikation og Elektronik:
- Rumænien er et af de hastigst voksende IT-markeder i den centraleuropæiske region.
- Fremskridt indenfor IT-sektoren er opnået, herunder især ift. udbredelsen og brugen af mobiltelefoner samt internet.
- IT-sektoren har et stort potentiale for danske virksomheder, da en række store offentlige og private digitaliseringsprojekter gennemføres i de kommende år.
- Der er afgiftsfritagelse for visse kategorier af højt kvalificerede it-professionelle, hvilket gør IT-sektoren stærkt konkurrencepræget.
- Rumænien har betydeligt potentiale som destination for IT&C outsourcing, fordi landet oplever hurtig vækst af IT-specialister.

Landbrug, Fødevarer og Agroindustri:
- Rumænien er et af EU's største landbrugslande med et landbrugsareal på omkring 9,5 mio. ha. (ca. fem gange Danmarks landbrugsareal).
- Landbruget er præget af mange små brug både i den animalske og vegetabilske produktion med omkring 4,5 mio. bønder.
- Den rumænske landbrugssektor er nedslidt og har brug for bedre produktionsudstyr samt bedre udnyttelse af affaldsprodukter.
- Fødevareselvforsyningsgraden er ekstrem lav, og ca. 70 % af samlet forbrug af fødevarer og hjælpemidler til fødevare- og agroindustrien importeres.

Retail:
- Det rumænske retail-marked har oplevet stor vækst i de seneste år primært drevet af øget nationalt forbrug og købekraft. Væksten afspejler en stigende købekraft i den rumænske befolkning.
- En moms-nedsættelse på dagligvarer fra 24% til 9% samt en generel moms-nedsættelse fra 24% til 20% i 2016 har styrket købelysten og forbruget yderligere.

Møbler:
- Rumænien har en stor møbelindustri med EU som største aftager af eksporten.

Økonomiske Indikatorer

 Udvikling i Rumænsk BNP per Capita
 
  Procentvis vækst i Rumænsk BNP per Capita
 
  Udvikling i Rumænsk Arbejdsløshed
 
  Udvikling i Rumænsk Minimumsløn (i Euro)
 
 Offentligt budget overskud/underskud i procent af BNP
 
 Udvikling i Offentlig gæld i procent af BNP
 

 

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind