Efter en gennemsnitlig vækst på 3,4% for perioden 2013-2015 oplevede Rumænien i 2016 og 2017 en vækst på hhv. 4,8% og 6,9%, de højeste vækstrater i EU. Dette kan bl.a. forklares med en række ekspansive finanspolitiske tiltag, herunder mindskelse af momsen, og til dels en stigning i rumænernes privatforbrug. I 2018 aftog væksten til lidt over 4%. Dette skyldtes bl.a., at den siddende regering øgede de offentlige lønninger og pensioner, hvilket påvirkede Rumæniens nuværende og fremtidige budgetbalance.
Efter en mangeårig positiv økonomisk vækst, faldt Rumæniens økonomi vækst til -3,7% i 2020 på baggrund af Covid19-krisen. Rumænien har efterfølgende formået at genetablere den økonomiske vækst, til henholdsvis 5,8% i 2021 og på 4,8% i 2022, på trods af Ruslands invasion af Ukraine og den verserende energikrise.
Den rumænske økonomi står over for en række udfordringer. Den første er en generel mangel på infrastruktur, hvilket illustreres af mængden af motorvej i landet. Rumænien har 966 km motorvej i december 2022, hvilket er en del mindre en Danmark (1298km i 2021) på trods af, at landet er over fem gange større. Dog er der sket en væsentlig udvikling de seneste år, da man i 2004 kun havde ca. 210 km motorvej.
En anden udfordring er den store forskel i velstand mellem land og by. Langt det meste af den økonomiske vækst, som Rumænien oplever i øjeblikket, er koncentreret i de større byer. Dette betyder, at der er store områder, som hverken får udnyttet deres økonomiske potentiale eller nyder godt af den øgede velstand. En tredje udfordring er den store mængde af højtuddannede personer, som forlader Rumænien. Disse emigrerer ofte til andre lande, hvor lønningerne er væsentlig højere, og en stor del vender ikke tilbage til Rumænien efterfølgende. Landet oplever derfor en mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Rumænien har, på trods af udfordringerne, et stort økonomisk potentiale. De lave lønninger i landet har en positiv effekt, da det gør landet konkurrencedygtigt og attraktivt for virksomheder. Det samme gælder den relativt lave skat. Rumænien har et stort fokus på en voksende IT-branche, og uddanner mange specialister på området. Dette har resulteret i, at landet har et af de hurtigst voksende IT-markeder i den centraleuropæiske region.
Derudover har landet et stort areal (omkring 9,5 mio. ha.) god landbrugsjord, men landbruget mangler generelt investeringer i nyt produktionsudstyr, som kan gøre det mere effektivt. Med et hastigt voksende privatforbrug stiger den generelle efterspørgsel efter varer på det rumænske marked også. Dette giver gode muligheder for både rumænske og udenlandske virksomheder som vælger at investere i landet, og en god basis for en positiv udvikling i den rumænske økonomi.