Spring til indhold

Politisk om Rumænien

System

Semipræsidentiel Republik

Præsident

Klaus Iohannis

Premierminister

Mihai Tudose

Udenrigsminister

Teodor Melescanu

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Indenrigspolitik

Efter revolutionen i 1989 indførte Rumænien en republikansk forfatning, der etablerede en politisk magtdeling mellem præsident, parlament og regering.

Præsidenten er republikkens statsoverhoved og vælges uafhængigt af parlamentet for en femårig periode, og kan maksimalt vælges for to perioder. Denne udpeger premierministeren, som sammensætter regeringen til parlamentets godkendelse. Præsidenten varetager primært udenrigspolitiske funktioner og er øverstbefalende for de væbnede styrker.

Ved præsidentvalget i november 2014 vandt den nuværende præsident Klaus Iohannis efter to valgrunder. Det er ikke tilladt for en præsident at være medlem et politisk parti, og derfor trådte han tilbage som leder af det liberale parti (PNL) efter valget. Klaus Iohannis var inden valget til præsident borgmester i Sibiu, der er en af de historisk tysk dominerede byer i Transsylvanien.  Hans hovedprioriteter er konsolidering af landets udenrigspolitiske position som ansvarlig regional aktør, bekæmpelse af korruption samt at bidrage til landets økonomiske transparens.

Premierministeren er overhovedet for den Rumænske regering, og skal godkendes af præsidenten. Efter godkendelsen udpeger premierministeren de ministre, som han ønsker at danne regering sammen med. En ny regering skal godkendes af parlamentet.

Antallet af sæder i parlamentet ændrer sig en smule ved hvert valg på baggrund af befolkningstal i de forskellige valgkredse. Efter parlamentsvalget i december 2016 har parlamentet 465 medlemmer. Det består af to kamre, hhv. Deputeretkammeret med 329 medlemmer og Senatet med 136 medlemmer. Medlemmerne vælges gennem forholdstalsvalg i valgkredse for en 4-årig periode. Rumænien har traditionelt haft et flerpartisystem med mange partier uden absolut flertal, og i Rumænien har man tradition for koalitionsregeringer.

Ved det seneste parlamentsvalg var det socialdemokratiske parti (PSD) kun 12 mandater fra at opnå absolut flertal. Partiet dannede efterfølgende en flertalsregering med koalitionspartneren Alliancen af Liberale og Demokrater (ALDE) med yderligere støtte fra det ungarske mindretalsparti (UDMR).

Valgdeltagelsen er traditionelt lav i Rumænien. Ved valget i 2016 lå den på 39,5 %.

Forud for valget i december 2016 havde præsiden Iohannis afvist PSD-leder Dragnea som premierministerkandidat grundet en dom for ulovlig valgpåvirkning. I stedet blev Sorin Grindeanu fra PSD udnævnt til premierminister i begyndelsen af januar 2017. Siden er Grindeanu trådt tilbage efter en politisk krise, som endte med en mistillidserklæring fra parlamentet. Han blev afløst af Mihai Tudose, også fra PSD, der trådte til som premierminister den 29. juni 2017.

Udenrigspolitik

Internationale samarbejder:

FN

Medlem siden 1955

NATO

Medlem siden 2004

EU

Medlem siden 2007

OECD

Ikke medlem, men medlemskab søgt.

En af Rumæniens primære udenrigspolitiske prioriteter er ønsket om yderligere integration i EU. Rumænien blev medlem af EU i 2007 under den betingelse, at landet skulle gennemføre tiltag, der retter op på retslige og indre anliggender. For at overvåge Rumæniens fremskridt har EU oprettet CVM-mekanismen (Cooperation and Verification Mechanism). Centralt for CVM er en række kriterier, som Rumænien skal leve op til for mekanismens ophævelse. Disse kriterier omhandler primært reform af den retlige sektor, og bekæmpelse af korruption. Den Rumænske befolkning er en af de mest EU-positive i Europa, og en undersøgelse viser at 70 % støtter EU.

Moldova er en udenrigspolitisk prioritet for Rumænien og man støtter moldovisk tilnærmelse til EU. Rumænien har et historisk tæt forhold til Moldova, og moldovere kan ifølge rumænsk lov få statsborgerskab, og derigennem adgang til arbejde og ophold i EU.

Politisk stabilitet i sortehavsregionen er også en prioritet for Rumænien. Dette er grundet Rumæniens geografiske placering, samt at regionen udgør en vigtig handelsforbindelse til blandt andet energireserverne i Centralasien. Rumænien har grundet sin beliggenhed traditionelt været en naturlig handelskorridor mellem Asien og Europa.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind