Gå til indhold

Folketingsvalg

Hvem Ane Sparre Wildenschild

Du kan nu brevstemme til folketingsvalget 

Brevstem i udlandet til folketingsvalget

Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan stemme på en dansk repræsentation.

Alle, der på valgdagen opfylder følgende, har ret til at brevstemme til folketingsvalget:

  • har dansk indfødsret (statsborgerskab),

  • er fyldt 18 år,

  • har fast bopæl i riget og

  • ikke er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne (ikke er umyndig).

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til folketingsvalget i Danmark. Disse personer har i stedet valgret til folketingsvalgene på Færøerne og i Grønland, hvor der vælges i alt fire medlemmer til Folketinget.

Sådan brevstemmer du

Hvis du opholder dig i udlandet og opfylder overstående betingelser, kan du brevstemme på enhver dansk ambassade eller konsulat i det land, hvor du opholder dig. Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).

Danske vælgere, der opholder sig i Rumænien, kan brevstemme på den danske ambassade i Bukarest og på det danske konsulat i Cluj-Napoca. 
Den konsulære afdeling på ambassaden i Bukarest er åben på mandage, tisdage og torsdage kl. 10.00-12.00, samt onsdage kl. 14.00-16.00.
Brevafstemning på konsulatet i Cluj-Napoca foregår efter aftale. Konsulatet kan kontaktes på telefon: +40 722 300 792 og e-mail: [email protected]

Stem før den 11. marts 2026 for at være sikker på, at din stemme til folketingsvalget når frem i tide.

Læs mere om valg til Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside https://www.valg.im.dk/valg/folketingsvalg.