Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Rumænien.

Senest opdateret 15-10-2020 11:00
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledninger

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Rumænien.

Læs rejsevejledningen for Rumænien.

Information om konkrete restriktioner i Rumænien opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Rumænien, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Rumænien.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder. Vi opfordrer altid virksomheden til at holde sig opdateret om lokale rejserestriktioner i forbindelse med planlægning af erhvervsrejser.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserrestriktioner

Danskere og EU-borgere kan rejse ind i Rumænien.  

Der er indført indrejseforbud for borgere fra lande uden for EU, dog med undtagelse af visse grupper, herunder blandt andet familiemedlemmer til EU-borgere bosat i Rumænien.

Rumæniens landegrænser er ikke lukkede. Men nogle specifikke grænseovergange kan være det. Her kan du se en oversigt over åbne og lukkede grænseovergange. Vær dog opmærksom på, at muligheden for at krydse landegrænser også er afhængig af nabolande.

Der kan være screening for symptomer på COVID-19 ved indrejse, herunder temperaturmåling.

Karantæneregler

Der er på nuværende tidspunkt ikke krav om hjemmeisolation for EU-borgere indrejsende fra Danmark.

Den rumænske regering anbefaler fortsat selvisolation i 14 dage, såfremt man har mistanke om eller viser tegn på at være smittet. Det er efter rumænsk lov strafbart at sprede smitsomme sygdomme.

Listen over lande, der er undtaget kravet om hjemmeisolation, opdateres jævnligt. Eventuelle ændringer med betydning for Danmark vil blive medddelt på denne side.

Interne rejserestriktioner

Der er indført lokale karantæner i mindre områder og landsbyer med mange smittede. I karantæneområder er det kun muligt at indrejse med et særligt formål, såsom erhvervsformål.  

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Rumænien.

Vær opmærksom på, at nogle EU-lande, herunder Ungarn, Grækenland og Østrig, har indført indrejserestriktioner for rejsende fra Rumænien. Det gælder også danske rejsende. Du bør derfor tjekke dine muligheder for transit hos de danske ambassader i de lande, du planlægger at rejse igennem. 

 

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i Rumænien.

Forsamlingsforbud

Der er indført forsamlingsforbud i Rumænien. Det er ikke tilladt at samles mere end seks personer på f.eks. gader, pladser eller i parker, med mindre I er fra samme husstand (der kan dog arrangeres aktiviteter med flere deltagere under visse betingelser). Der anbefales at holde en afstand på 2 meter i det offentlige rum.

Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind i Rumænien (påbuddet gælder ikke for børn på 5 år eller derunder), når man befinder sig i lukkede offentlige rum, herunder kører med offentligt transport og handler i supermarkeder. Du kan få en bøde på mellem 1000-5000 RON (svarende til ca. 1550-7700 DKK), hvis man ikke bærer mundbind på de nævnte områder.

Lokale myndigheder kan med kort varsel indføre påbud om at bære mundbind på nogle (særligt markeder, busstop, ved skoler eller andre tætbefolkede områder) eller alle offentlige udendørs områder. Hold derfor altid øje med skiltning, som viser påbud om mundbind.  

Nedlukning

- Universiteter, skoler, børnehaver m.m. kan være helt eller delvist lukkede.

- Teatre, biografer, koncertsale, museer er åbne med begrænset kapacitet. I nogle større byer, herunder Bukarest, er de helt lukkede.

- Der kan være lukket for indendørsservering på restauranter, cafeer og barer i områder med mange smittede. Herunder er der lukket for indendørsservering i Bukarest.

- Der kan være screening for symptomer på COVID-19 ved indgangen til bl.a. butikker og offentlig transport.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis du rejser i Rumænien og har mistanke om, at du er smittet med coronavirus/covid-19, skal du kontakte 112. Hvis du er fastboende skal du kontakte egen læge.
 
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Rumænien

Der er forskellige rejsemuligheder fra Rumænien til Danmark.

Der flyves fortsat direkte på følgende ruter:

- Bukarest - København med Blue Air onsdag og nogle lørdage.
- Bukarest - København med Wizz Air onsdag og fredag.
- Bukarest - Billund med Wizz Air onsdag og søndag.
- Iasi - Billund med Wizz Air onsdag og søndag.

Der flyves desuden fra Bukarest til Malmø med Wizz Air mandag og fredag.

Læs mere hos Blue Air og Wizz Air.

Vi kan ikke garantere, at der er plads på flyet.

Vær opmærksom på, at nogle EU-lande, herunder Ungarn og Østrig, har indført indrejserestriktioner for rejsende fra Rumænien. Det gælder også danske rejsende. Du bør derfor tjekke dine muligheder for transit hos de danske ambassader i de lande, du planlægger at rejse igennem. 

Togforbindelser mellem rumænske byer kan være aflyste. Se mere her. Indenrigsflyvninger kan også være aflyste.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Spørgsmål om indrejse i Danmark skal rettes til Rigspolitiet.

Du kan finde svar på spørgsmål om indrejserestriktioner i Danmark på Rigspolitiets COVID-19 hjemmeside.

Du kan også kontakte Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark: +45 7020 6044.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Mere information

Lokal information er udelukkende tilgængelig på rumænsk.

- Sundhedsministeriet.
- Det Nationale Institut for Folkesundhed.

De rumænske myndigheder udsender løbende information til borgerne her og her.

Du kan med fordel hente den gratis app "DSU" fra de rumænske beredskabsmyndigheder (Departamentul pentru situatii de urgenta).  

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Rumænien eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

HENT APP’EN REJSEKLAR

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.