Politisk

Moldova, officielt Republikken Moldova, er en indlandsstat i Østeuropa, der grænser op til Rumænien mod vest og Ukraine mod nord, øst og syd1. Moldova erklærede uafhængighed den 27. august 1991 som led i opløsningen af Sovjetunionen. Moldovas nuværende forfatning blev vedtaget i 1994.

Moldova er et lille land med en særlig geografisk position som østligt naboområde til EU og nære historiske bånd til Rumænien, men samtidig også med tætte kulturelle og økonomiske bånd til Rusland. Landet befinder sig derfor i en situation, hvor befolkningen er splittet hvad angår landets fremtid mellem et ønske om tættere bånd til Rusland og et ønske om at følge Rumænien ind i EU. Betydelige dele af befolkningen støtter også en genforening med Rumænien.

Russisk er et af de dominerende minoritetssprog, der er anerkendt i Moldova. I 2014 udgjorde etniske russere 4,1 procent af befolkningen. Andelen af russisktalende vurderes at være 14,5 procent. Siden sovjettiden har russisk været meget udbredt på mange niveauer både i samfundet og staten, og mange moldovere er tosprogede. 81% af moldovere siger, at de ville forstå alt eller det meste af en TV- eller radioudsendelse på russisk. Russisk medier har stor udbredelse i Moldova og spiller normalt en vigtig rolle i informationsformidling, herunder i forbindelse med valg.

Der er en stor afhængighed af russisk gas og elektricitet fra Transnistrien i Moldova. Der er få alternativer på kort sigt. Præsidenten Maia Sandu har iværksat reformer, der skal gøre Moldova energi- og gasuafhængig, herunder optimering af forsyningssikkerhed, lagerkapacitet, opfindelsen af alternative forsyningsruter for både gas os el samt nye bæredygtige energikilder.

Ved præsidentvalget i november 2020 blev den pro-europæiske Maia Sandu, valgt som præsident. Hun besejrede den siddende pro-russiske præsident, Igor Dodon. Ved parlamentsvalget i juli 2021 vandt hendes parti, PAS, et absolut flertal. Moldova indgik i 2014 en Associeringsaftale med EU og har den 3. marts 2021 formelt ansøgt om EU-medlemskab.